Ollegaarden´s Tipi
Tipi flyttede ikke ind – hun flyttede bare aldrig ud. Hun vandt vores hjerter og hun er en del af familien. Som det skinner igennem var planen at hun skulle videre ud i verden – ellers havde aldrig givet hende et navn på udtalemæssigt ligger så tæt på hendes mors – Yippie og Tipi – er simpelthen alt for ens i lydene. Men nu kunne hun jo sit navn og så måtte det være sådan.
Det er fantastisk at opleve to tæver som simpelthen bare knuselsker hinanden. De har så ekstremt meget glæde af hinanden og har savnet hinanden hver gang de hver har skulle noget alene. Tipi har stort set været med mig på arbejde 75% af dagene siden hun blev 8 uger. Hun har gået til en del forskellige træningstyper herunder hvalpesocialisering, miljøtræning, lydighed, tricks og opstart på agility. Det har været rigtig godt for hende og vi har været meget opmærksomme på at hun ikke “bare” skulle blive sin mors datter 🙂
Tipi er helt vildt glad for mennesker og for vores katte. Hun er så mild og blid en hund.
I november 2022 blev Tipi røntgenundersøgt og har de fineste resultater: HD A, AD 0 og OCD Fri, hendes lænderyg er tilmed perfekt og med normalt antal hvirvler. Hun har fået lavet den store DNA profil og er fri for alle de sygdomme man der kan teste for. Hun har fuldt tandsæt i saksebid. I 2023 håber at få hele kuldet Mentalbeskrevet hos DKK.