Hvalp fra os – Kennel Ollegaarden
 

Hvalp fra os

Her på Ollegaarden har vi kun sjældent kuld, og vi ønsker at nyde det. Vi bruger meget tid på socialisering af hver enkelt hvalp og på at søge for at hvalpene får de oplevelser og stimuli som gør dem klar til at møde den store fagre nye verden, når de flytter herfra 8 uger gamle.

Vi prioriterer mental og fysisk sundhed højt samtidig med at vi ikke kun ønsker hundene til pynt, men også som aktive partnere i vores liv.

De tre første leveuger tilbringer hvalpene sammen med deres mor. De har brug for den ro og varme og nærhed som kun deres mor kan tilføre. De har ikke behov for at blive båret rundt eller kælet af mennesker.

De følgende 5 leveuger kræver meget mere af deres omgivelser. Det er i denne periode, at de har behov for oplevelser, berøring, lyde og i det hele taget blive vænnet til verden og mennesker. De skal vænnes til alle de underlige ting,som er en del af vores hverdag, og det er også i denne periode at deres kommende familier bør besøge dem og lære dem at kende. I disse uger kommer de også på små ture og oplevelser f.eks på stranden.

Hvalpene vokser op i vores stue og er en del af vores hverdagsliv. De får masser af besøg og oplevelser og bliver i det hele taget en del af vores familie. Derfor er det også meget vigtigt for os at finde gode og kærlige nye hjem til dem når de skal rejse. Vi følger dem livet igennem.

Alle hvalpe er nuttede,og man kan hurtigt forelske sig i en af dem. Dog er det meget vigtigt at vide, at de ofte ændrer sig meget omkring 7-ugers alderen og derfor kombineres familier og hvalp først efter de er hvalpetestet v. 7 ugers alderen. Det har vi super gode erfaringer med. Hvalpestesten er ingen garanti for hvordan hvalpen udvikler sig videre frem, men den er et værktøj som giver en god ide om hvad hvalpen indeholder og hvordan der bør arbejdes med den. Alle hvalpe får en skriftlig profil med udfærdiget af hvalpetesteren som hos os er Helle Mulvad.

Vi bruger meget tid og energi på at forsøge at vælge de bedst mulige egenskaber i vores avl både fysisk og mentalt. Vores hunde er naturligvis fuldt vaccinerede – både for deres egen skyld men også for at sikre bedst mulig tildeling af antistoffer via mælken til hvalpene indtil de får deres egne vaccinationer. Vores hunde fodres med foder af højeste kvalitet, og det gør hvalpene naturligvis også for at sikre optimal vækst og vedligehold.

At Ollegaarden the health of the dogs is very highly prioritated. We of course only breed on mentally and physically healthy dogs. The bitches are regurlarly vaccinated against Canine Distemper, Parvovirus, Adenovirus, Parainfluenza, Leptospirose and Rabies. This will give the puppies a good and solid amount of antibodies through the milk of the bitch and this should give them a good protection again the above mentioned diseases until they get their own vaccinations.

Hvalpene modtager flere gange ormekur, mens de er her og vil blive sundhedsundersøgt, vaccinerede og chippede samt øjenlyst, inden de rejser herfra.

Vores hvalpe sælges med DKK købsaftale.

Hvalpen får som minimum følgende med når den rejser:

  • Mappe/sundhedsbog
  • FCI/DKK stamtavle
  • Information om foder og hvalpepakke med foder
  • Skriftlig fremstilling af hvalpetesten
  • Øjenlysningsattest
  • Vaccination, sundhedsundersøgelse og kiropraktisk gennemgang

Vi tilbyder støtte og hjælp til jer hele hundens liv og vil meget gerne kontaktes, hvis der opstår problemer. Vi ønsker at følge hunden hele livet – også blot på afstand. Det er vigtigt for os for vi ønsker det bedste for dem og lægger meget hjerteblod i hver hvalp.

Vi forventer:

  • At du følger med i hvalpens opvækst
  • At du giver hvalpen et godt og kærligt hjem
  • At du har sat dig ind i racens behov, inden du henvender dig for at reservere en hvalp
  • At du går til træning med hunden de første to leveår mindst
  • At du gennemfører de sundhedsundersøgelser som købsaftalen foreskriver samt lader hunden DKK mentalbeskrive når den er mellem 1-2 år gammel
  • At hvalpen ikke videresælges.
  • At du kontakter os hvis der opstår problemer med hunden. Vi hjælper gerne alt vi kan.

 

Kennel Ollegaarden ©2021. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Theme by Phoenix Web Solutions